Et kærligt hjem for dansk-svenske gårdhunde

Mød vores familie

Eva Vestergaard Holm

Jeg er 59 år og går hjemme ved vore dejlige dyr. Jeg har taget Dansk Kennelklubs opdrætter uddannelse. Jeg har læst til sygeplejerske og har også arbejdet som socialrådgiver. Jeg går meget op i at sørge for de bedst mulige forhold for vore dyr. Jeg nørder viden både med ernæring og med hvad der skal til for at hunde har det godt.

Når jeg ikke hygger mig med hundene så læser jeg bøger, er kreativ med strik, syning og hækling. Jeg har også en køkkenhave og et par drivhuse. Jeg får i øvrigt at vide at jeg er god til at lave mad og bage.

Kim Bundgaard Thomsen

Jeg er 62 år og jeg arbejder i træindustrien. Jeg er uddannet tømrer hvilket er godt når man bor på et nedlagt landbrug. Jeg har altid elsket dansk svensk gårdhunde, så det er mig der har overtalt Eva til at vi skulle have den race. Det er noget hun mange gange har takket mig for. Vi er enige om at en dansk svensk gårdhund er verdens dejligste hund.

Når jeg har fri kan jeg godt lide at hygge mig i mit træværksted, passe hønsene og alt det der nu lige skal ordnes når man bor på en gård.

Jeg elsker at gå ture i skoven og ved stranden med hundene og med Eva 🙂